Foredrag: Danske eventyr i Iran

Foredrag med Morten Hansted, forfatter og journalist

Danmark har historisk set haft masser af forbindelser med Iran. I år fejres et af resultaterne, nemlig Den Transiranske Jernbane, som blev bygget under ledelse af danske ingeniører og som nu kan fejre 80 års fødselsdag. Morten Hansted fortæller historien om jernbanen og kommer også forbi Carsten Niebuhrs opdagelsesrejse til Mellemøsten, da Niebuhr i 1765 gik i land i Iran samme sted, hvor de første atomkraftværker mange år senere skød op. Der vil også være fokus på et dansk arkæologisk project, og til sidst rundes af med shahens store og omdiskuterede 2500 jubilæumsfest i 1971.

Morten Hansted er journalist og har arbejdet på bl.a. Berlingske Tidende, TV2 og DR. Siden 2014 har han beskæftiget sig med Iran, og udgav i 2017 den anmelderroste bog Danske eventyr i Iran (Gyldendal).

Tid: 3. oktober, kl. 19.00

Sted: Davids Samling, Kronprinsessegade 30, København

Billetpris kr. 50. Billetter købes i museumsbutikken eller på Billetlugen.

Advertisements